Sødemidler: Er de gode eller dårlige for kroppen?
De fleste mennesker elsker at spise søde sager engang imellem, men vi er knap så vilde med de mange kalorier og andre negative sideeffekter, der følger med.
Der findes i dag mange forskellige sødemidler som alternativ til sukkeret, men hvor gode er de egentlig for din krop? Er de sundere end almindeligt hvidt sukker, og kan du bare spise løs af dem uden bivirkninger?
Her får du svar på, hvad videnskaben og forskerne siger om både naturlige og kunstige sødemidler – og vi afliver undervejs nogle af fordommene.
Forskellen på naturlige og kunstige sødemidler
Der findes mange forskellige typer af sødemidler. For nemhedens skyld kan vi opdele dem i naturlige og kunstige sødemidler.
Naturlige sødemidler
Generelt opfattes denne gruppe af sødemidler som naturlige, fordi de ikke er kemisk fremstillet, men kommer fra naturlige kilder. Det er eksempelvis:
- Stevia-ekstrakt
- Sukrin
- Maltsirup
- Maltitol
- Sorbitol
- Isomalt
Kunstige sødemidler
Modsat denne gruppe af naturlige sødemidler er der en række kunstige sødemidler, som er godkendt til brug i fødevarer i Danmark. Nogle eksempler på disse kunstige sødestoffer er:
- Aspartam
- Sucralose
- Sakkarin
- Acesulfam-K
- Neotame
Disse kunstige sødemidler er kendetegnende ved ikke at have nogle lighedspunkter med almindelige kulhydrater, og derfor kaldes de kunstige.
Forskellen på højintensive og lavintensive sødemidler
En anden populær opdeling er også, om sødemidlet er et højintensivt sødemiddel eller et lavintensivt sødemiddel. Det afgørende her er, hvor stor den sødende effekt er.
Højintensivt sødemiddel
Et eksempel på et højintensivt sødemiddel er fx stevia, der er 300-400 gange sødere end almindeligt hvidt sukker. Et andet eksempel er aspartam, som er ca. 200 gange sødere end almindeligt sukker.
Denne ekstremt sødende effekt betyder, at der kun skal tilsættes en meget lille smule for at opnå den sødende effekt. De højintensive sødestoffer har den store fordel, at de ikke indeholder kalorier.
Lavintensivt sødemiddel
Der findes også en anden gruppe, som kaldes de lavintensive sødestoffer. Denne gruppe indeholder de såkaldte sukkeralkoholer. De minder meget om sukker, og rent sødmemæssigt har de nærmest den samme sødende effekt. Et par eksempler på lavintensive sødestoffer er:
- Isomalt
- Maltitol
- Sorbitol
- Lactitol
Sukkeralkoholerne indeholder groft sagt kun halvt så mange kalorier som sukker, så de kan også være gode, hvis du gerne vil spare på kalorierne i kostplanen. Dog indeholder sukkeralkoholerne en del fibre, som kan være svære for maven at nedbryde, hvilket kan resultere i en afførende effekt, hvis du indtager mere end 20-25 g om dagen.
Efter dette indledende overblik over forskellige typer af sødemidler, så lad os dykke ned i nogle af de generelle fordomme om sødestofferne.
Generelle fordomme om sødemidler
Sødemidler har været genstand for heftig debat, siden de kom frem for efterhånden mange år siden. Gennem tiden er der i kølvandet opstået mange fordomme og myter, som fx at de er kræftfremkaldende, fører til overspisning og ødelægger kroppens naturlige tarmflora.
Specielt har sødemidlet aspartam været genstand for megen kritik, og vi kender vel alle en ven eller bekendt, der højt og helligt har svoret: “Jeg vil langt hellere drikke almindelig cola med RIGTIGT sukker end en cola light med sødemidler”, fordi vedkommende er skeptisk omkring sødestoffer på baggrund af alle fordommene. Men er disse fordomme overhovedet sande?
Det korte svar er nej. De fleste forskere i dag er enige om, at sødemidler ikke er usunde for kroppen, selvom der er lavet utallige forsøg på at finde argumentation for det modsatte. Der findes ganske enkelt ikke videnskabeligt bevis for, at sødemidler som fx aspartam, sucralose eller stevia skulle være skadelige for helbredet. Sødemidlet aspartam er et af de mest gennemtestede tilsætningsstoffer i verden, og der er stadig ikke fundet belæg for, at det er risikabelt at indtage aspartam i de minimale mængder, der er tilsat vores fødevarer.
Det er også vigtigt at huske, at der er meget strenge krav i forhold til at blive godkendt som tilsætningsstof i både USA og EU, herunder selvfølgelig Danmark. I EU er det den europæiske fødevaremyndighed EFSA (European Food and Safety Authority), der godkender nye tilsætningsstoffer. De godkender ikke noget til brug i fødevarer, før det har været nøje undersøgt og gennemtestet.
Den amerikanske Fødevare- og Lægemiddelforvaltning FDA (Food and Drug Administration) og europæiske EFSA slår fast, at der ingen sundhedsmæssige betænkeligheder er ved at indtage hverken naturlige eller kunstige sødemidler.
Er sødemidler kræftfremkaldende?
Nej, det er der intet, som tyder på. Fordommen om, at sødemidler kan være potentielt kræftfremkaldende, afvises endda af den amerikanske kræftorganisation, der udtaler, at rygterne om kræft og andre alvorlige konsekvenser for helbredet ved brug af sødemidler har floreret i mange år, men at de reelt bygger på nogle få og meget svage forsøg på gnavere.
Konklusionerne er uklare, og de er heller ikke blevet bekræftet efterfølgende i studier med mennesker.
Fører sødemidler til overspisning?
Nej, de fører ikke til overspisning. Den generelle fordom om, at sødemidler skulle få dig til at spise mere end normalt, fordi man ikke opnår den samme mæthedsfornemmelse, som hvis man indtager almindeligt sukker, er heller ikke videnskabeligt underbygget.
Myten er opstået fra et mere end 25 år gammelt amerikansk observationsstudie, hvor forskere ville undersøge effekten af at drikke Cola Light-sodavand sødet med aspartam. Her mente forskerne at kunne påvise, at sødemidlet aspartam førte til overspisning blandt deres testpersoner. Forskerne konkluderede dette, fordi deres observationsgruppe efter forsøgsperioden i gennemsnit vejede mere end de personer, der blot drak almindeligt sodavand.
Studiet havde dog en kæmpe svaghed. Forskerne tog ikke højde for, at der muligvis er en sammenhæng i forhold til, at mennesker der foretrækker light-produkter, muligvis også har en tendens til at være lidt mere overvægtige end gennemsnittet og gerne vil tabe sig. Med andre ord tog studiet ikke højde for testpersonernes normalvægt og naturlige livsstil.
Gør sødemidler dig tyk?
Mange vil gerne undgå sødemidler, fordi de har hørt, at sødemidler blot vil gøre dem tykkere. Men nej, sødemidler gør dig ikke tyk! I hvert fald ikke direkte. Forskere på området mener snarere, der er tale om, at folk, som foretrækker light-produkter har en tendens til at overspise af noget andet, fordi light-produkterne skaber en følelse af at have sparet nogle kalorier. Derfor føler mange, at der er plads til at spise lidt mere af andre ting i deres kost.
Det er nok denne indirekte påvirkning af folks spisemønster, der har gjort, at fordommen om, at sødemidler kan føre til fedme, er opstået. Det er altså ikke sødemidlerne i sig selv, der fører til fedme, men snarere, at der slækkes lidt andre steder i kosten.
Er hvidt sukker bedre?
Det er også vigtigt at huske på, at alternativet til sødemidler er almindeligt hvidt sukker. Det er ikke ligefrem sundt for kroppen at indtage for meget af. Der findes trods alt tonsvis af dokumentation på, at sukker er en af de ting, som bidrager mest til fedme og overvægt.
Sukker har også en lang række andre langsigtede negative bivirkninger, som fx udvikling af diabetes og en del andre relaterede hjertekarsygdomme. Det er ikke for ingenting, at sukker også er blevet omtalt som den “stille dræber”. Dette faktum glemmes ofte i vores iver efter at dokumentere, hvor skadelige sødestoffer er. Sukker er helt objektivt noget af det dårligste, du kan fylde dig med, hvis du gerne vil være sund og behandle din krop godt.
Men hvorfor eksisterer disse fordomme omkring sødemidler så? Fordomme lever ofte, fordi mange mennesker gentager det samme budskab uafhængigt af hinanden. Når dette sker, vil budskabet med tiden blive til en subjektiv sandhed, uanset om det er korrekt eller forkert.
Påvirker sødemidler tarmfloraen?
Ja, det er der forsøg med dyr, som rent faktisk tyder på. Det er dog vigtigt ikke at skære alle sødemidler over én kam. Der har været forsøg, som har vist, at der sker en påvirkning af tarmfloraen efter indtagelse af sødestoffer. Det er bare endnu ingen, som helt præcist kan svare på, hvad det har af konsekvenser.
Din tarmflora består af millioner af bittesmå bakterier, og nogle forskere har undersøgt, at de kunstige sødestoffer acesulfam-K, sakkarin og sukralose kan være med til at reducere mængden af bakterier i tarmen. Når disse sødemidler påvirker den naturlige tarmflora, kan det være med til at påvirke sukkerstofskiftet, hvilket har betydning for kroppens evne til at optage sukker. Dog har forskerne ikke fundet bevis på, at aspartam og stevia har en negativ effekt på tarmfloraen.
Det modsatte er heldigvis tilfældet med de lavintensive sødemidler, også kaldet sukkeralkoholer, som fx isomalt. Flere af disse sukkeralkoholer indeholder masser af fibre, der virker som næring for tarmens sunde bakterier.
Derfor anbefaler eksperter faktisk at spise dem – dog uden at overspise, da det godt kan give ondt i maven, da det høje fiberindhold kan være svært at fordøje for tarmene.
Så meget sodavand skal du drikke for at overskride anbefalet dagligt indtag
For alle sødemidler godkendt i Danmark er der fastsat en øvre grænse for, hvor meget sødestof du må indtage i løbet dagen uden sundhedsmæssig risiko.
Denne øvre grænse kaldes ADI (Acceptabelt dagligt indtag) og fastsættes ud fra et forsigtighedsprincip altid meget lavt på ca. 10% af den højeste dosis testet, hvor der ikke er observeret nogen bivirkninger. For aspartam eksempelvis er denne grænseværdi sat til 4 g/kg. kropsvægt, og ADI er sat til 40 mg/kg. kropsvægt. Det betyder, at en voksen person på 70 kg. skal drikke mere end 7 liter cola light-sodavand om dagen for at komme i nærheden af det anbefalede daglige indtag for aspartam.
Sødemidler i de små mængder, der er tilladt i dag, udgør altså ikke en sundhedsmæssig risiko. Det konkluderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA i sin første fulde risikovurdering af sødemidlet. Panelet vurderede desuden, at det heller ikke giver skader på hjernen, nervesystemet, påvirker adfærd eller hjernens funktion hos børn eller voksne. Forskergruppen vurderede også, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko for gravide ved det nuværende acceptable daglige indtag.
Vi har nu været igennem den nyeste tilgængelige forskning og viden på området. Konklusionen er, at sødemidler er langt bedre end, hvad mange mennesker går og fortæller hinanden i hverdagen. Videnskaben har frikendt sødemidler for mange år siden, så det kan vi passende fortælle hinanden i stedet for.
Påvirker sødemidler blodsukkeret?
Det er ikke muligt at give et entydigt svar på, om sødestoffer påvirker blodsukkeret, fordi nogle af dem gør, mens andre ikke gør. Som hovedregel vil de lavintensive sødestoffer som fx isomalt og maltitol få dit blodsukker til at stige, fordi de indeholder energi i form af kulhydrater, som kroppen omdanner til sukker. Dog vil din blodsukkerstigning være mindre end ved indtagelse af almindeligt sukker.
Højintensive sødestoffer som stevia og aspartam påvirker ikke blodsukkeret, og du vil derfor ikke opleve blodsukkerstigninger ved at indtage dem. For eksempel har stevia et glykæmisk indeks på 0-1, som indikerer, at det nærmest ingen påvirkning har på dit blodsukker. Studier har endda vist, at stevia kan være med til at stabilisere blodsukkeret i kroppen. Det betyder, at det kan have en positiv effekt at indtage stevia, hvis du eksempelvis er diabetiker.
Seniorforsker ved Aarhus Universitet, Per Bendix Jeppesen, har de i de seneste årtier forsket meget i steviaens fordele og eventuelle bivirkninger. Han påpeger, at undersøgelser har vist, at stevia kan være med til at sænke det såkaldte dårlige LDL-kolesterol og hæve det gode HDL-kolesterol, der beskytter mod hjertekarsygdomme. Andre studier har vist, at specifikke bioaktive forbindelser i stevia-planten kan være med til at sænke blodsukkeret – dog kun ved indtagelse af betydelige doser.
Fordele ved sødemidler
Forskere på området er enige om, at det er en klar fordel at skifte sukkeret ud med sødemidler i din daglige kost, fordi der endnu ikke er påvist nogle alvorlige negative bivirkninger, selvom sødemidler har været underlagt meget strenge krav fra myndighedernes side.
Sødemidler har sammenlignet med almindeligt sukker nemlig også en række fordele, der er værd at kende til.
Sødemidler indeholder færre kalorier
Hvis du gerne vil skære ned på dit kalorieindtag, kan det klart anbefales at erstatte dit sukkerforbrug med sødemidler. Sødestofferne indeholder nemlig langt færre kalorier end sukker, og derfor kan det være en god ide, hvis du gerne vil tabe dig eller skære ned på antallet af kalorier i hverdagen.
Sødemidler giver ikke huller i tænderne
En af de helt store fordele ved sødemidler er, at de ikke bidrager til huller i tænderne på samme måde som sukker.
Forklaringen er, at bakterierne på dine tænder lever af sukker, som de omdanner til syre, der kan lave hul i tænderne. Naturligt sukker, som findes i fx mælk og frugt, kan også omdannes til syre, der kan give huller i tænderne. Jo længere tid sukkeret er i munden, jo større er risikoen for huller i tænderne (kilde: Tandlaegeforeningen.dk).
Hvis du indtager sødemidler i stedet for sukker, er der ikke noget, bakterierne kan omdanne til syre. Så enkelt er det.
Stevia har ingen negative bivirkninger
Selvom sødemidler stevia “kun” har været godkendt til brug i fødevarer i EU og Danmark siden 2011, har det været anvendt i Japan i omkring 50 år. Her har det været en almen kendt ingrediens i mad- og drikkevarer siden 1970’erne. Før det blev godkendt i EU, kiggede EFSA derfor mod Japan for at undersøge nogle af langtidseffekterne af stevia og andre sødemidler. Her brugte forskere fra EFSA omkring 10 år på at gennemgå litteratur og forskningsresultater fra Japan, men uden at finde dokumentation for nogen negative bivirkninger ved brugen af stevia.
Fødevareeksperter mener også, at der kan være et sammenfald mellem den lave andel af overvægtige mennesker i blandt den japanske befolkning og brugen af stevia i stedet for tilsat sukker. Du kan læse mere om stevia i dette blogindlæg.
Sødemidler er bedre for kroppen end sukker
Hvis du gerne vil skære ned for kalorieindtaget og generelt spise lidt mindre sukker, er sødestoffer et glimrende alternativ. Der er masser af videnskabeligt belæg for, at sødemidler er bedre for kroppen end almindeligt hvidt sukker.
Mange af de fordomme, der stadig findes i dag omkring sødemidler, er enten ubegrundede eller bunder i mangelfuld oplysning, men de lever typisk videre, fordi folk bliver ved med at gentage dem over for hinanden.
Sødemidler kan være en god måde at minimere dit kalorieindtag og skader ikke tænderne på samme måde som rent sukker. Derfor kan det være en god ide skifte sukker ud med sødemidler i kostplanen, hvis du gerne vil gøre noget godt for kroppen og leve lidt sundere.
Sukkerfri bolcher baseret på sødemidler
Bolcheværks bolcher er 100% sukkerfri og sødet med stevia-ekstrakt. Selve bolchemassen er lavet på isomalt, hvortil der kun tilsættes naturlige smags- og farvestoffer.
Ingredienserne og sødemidlerne er nøje udvalgt på baggrund af ovenstående videnskabelige argumenter. Ideen har nemlig været at udvikle et sundere og mere velsmagende bolche end de traditionelle bolcher, der hovedsageligt består af rent hvidt sukker. Det har lagt os meget på sinde at udvikle et produkt, der ikke er usundt, og som vi kan stå 100% inde for. Normalt smager sukkerfri bolcher ikke af særlig meget, men vi har udviklet en række opskrifter, hvor det er muligt at få sukkerfri bolcher til at smage af mindst lige så meget som almindelige bolcher. Du kan se vores lille, men udsøgte udvalg her.
Hvis du gerne vil forsøge dig med at lave dine egne hjemmelavede sukkerfri bolcher, kan du følge denne opskrift.
Kilder:
- https://www.efsa.europa.eu/
- https://diabetes.dk/diabetes-2/mad/mad-i-hverdagen/raavarer/sukker-og-soedemidler.aspx
- https://samvirke.dk/artikler/aspartam-kan-soedestof-narre-kroppen
- https://www.bodylab.dk/shop/faar-kunstige-soedemidler-2638c1.html
- https://www.alt.dk/sundhed/soedemidler-sundt-eller-usundt
- https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/stevia-eller-aspartam-hvad-er-sundest
- https://www.food.dtu.dk/Nyheder/Nyhed?id=a181893e-c092-4a3b-bb18-aefe96f8bfc4https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/light-sodavand-kan-aendre-bakterierne-i-dine-tarme-men-er-stadig-bedre-end
- https://iform.dk/sundmad/kostraad/soedemidler