Hjemmelavede bolcher opskrift - Sådan laver du dem selv!

At lave bolcher derhjemme er et lille hyggeligt projekt, som kan klares på en times tid, uanset om du gør det alene eller sammen med familien og børnene.

Hjemmelavede bolcher opskrift – Sådan gør du!

Har du prøvet det før, har du måske din egen hjemmelavede opskrift, men hvis ikke, får du her en simpel opskrift på at lave dem selv helt fra bunden – både uden og med sukker.

Vi tager selvfølgelig opskriften på sukkerfri bolcher først. Hvis du scroller længere ned, kommer opskriften på almindelige bolcher med sukker.

isomalt bolchemasse i gryde


Foto: Bolchemassen blandes sammen i en gryde og opvarmes indtil den rette temperatur nås.

Opskrift på hjemmelavede sukkerfri bolcher

Her får du en nem opskrift på at lave hjemmelavede sukkerfri bolcher sødet med stevia. Fremgangsmåden er meget lig den, som du følger ved almindelige bolcher, men ingredienserne er selvfølgelig en lille smule anderledes, når de skal være helt sukkerfri.

Disclaimer: Bolchemassen er ikke svær at lave. Kunsten er at få bolcherne til at smage godt, da det er relativt svært at dosere stevia og smagsaromaer korrekt. Men hey, øvelse gør mester!

Et par fordele ved sukkerfri bolcher

Det største fordel ved at lave sukkerfri bolcher er, at de ikke er lige så usunde for tænderne at spise som almindelige bolcher. Har du prøvet at lave dem på traditionel manér, kan du sikkert huske, hvor meget sukker der skal i. Sukkerfri bolcher indeholder 0 gram sukker og giver ikke huller i tænderne.

En anden fordel er, at de ikke klistrer så let sammen som almindelige bolcher. De kan derfor ligge frit fremme i stuen, uden at klistre hurtigt sammen til én stor sukkerklump.

Lad os så komme i gang!

Opskrift:

  • 4 dl. Isomalt
  • 1,5 dl. Vand
  • ¼ teskefuld stevia.

Det skal du bruge:

  • Teflonvæv/underlag
  • Lille pensel til at smøre olivenolie på skrabere og væv
  • Saks(e)
  • Skrabere til at ælte bolchemassen
  • Bolchetermometer
  • Isomalt (1 kg.)
  • Stevia (10 g)
  • Aromaer, farvestoffer, citronsyre, lakridspulver osv.

Hvis du ikke allerede har disse ting derhjemme, kan redskaber og aromaer/farvestoffer købes online hos Urtegården. Isomalt/stevia kan købes hos Bolsjehuset.dk

Ingredienser til sukkerfri bolcher opskrift

Sådan gør du:

  1. Inden du går i gang, så smør sakse, plastskrabere og teflonvæv med lidt olie, så bolchemassen lettere slipper, når du skal ælte. Stil bageplader med bagepapir frem, så du har god plads til at ligge de færdigklippede bolcher her.
  2. Hæld vand i gryden.
  3. Kom isomalt i vandet og ryst gryden let, så isomalten fordeler sig jævnt i vandet.
  4. Kog massen op til 165 grader (der må ikke røres i gryden under hele kogningen).
  5. Brug et bolchetermometer til at måle temperaturen, men undgå at røre grydens bund (mål temperaturen jævnligt, da bolchemassen nemt kan brænde på).
  6. Straks når bolchemassen har nået 165 grader, hældes den ud på teflonvævet.
  7. Lad bolchemassen afkøle i 1-2 minutter, inden du tilsætter stevia, aromaer og farvestoffer (ellers fordamper aromaerne). Som tommelfingerregel skal du bruge dobbelt så meget aromastof som til normale bolcher.
  8. Ælt nu bolchemassen sammen, rul den ud i mindre pølser og skær dem ud med saks.

OBS. Isomalt kan godt kan være lidt hårdt at fordøje for maven.

Et par gode fif til at få dine hjemmelavede sukkerfri bolcher til at smage bedre

Som nævnt skal du bruge mere aromastof end normalt for at få bolcherne til at smage af noget.

Derudover er det vigtigste at dosere steviaen korrekt. Stevia er 300-400 gange sødere end almindeligt sukker og smager i sig selv lidt bittert og anis-agtigt.

Derfor er det en hårfin balance, hvor lidt eller meget der skal tilsættes for at opnå præcis den sødme og smag, du ønsker. Det kan godt være vanskeligt at ramme plet første gang både i forhold til aromastof og især stevia, men det er bare med at prøve sig frem.

De færdigklippede bolcher skal se ud nogenlunde som nedenfor som disse kiwibolcher.

Hjemmelavede sukkerfri bolcher klippet

Opskrift på hjemmelavede bolcher med sukker

Der er mange lighedspunkter i opskriften på at lave hjemmelavede sukkerfri bolcher og almindelige bolcher. Den største forskel er ingredienserne, hvor du her skal bruge masser af hvidt sukker og druesukker til at fremstille bolchemassen med. Fremgangsmåden er praktisk talt den samme, men det er markant nemmere at styre tilsætningen af aromaer.

Kort sagt, det er nemmere at få bolcherne til at smage godt, når de laves på almindeligt sukker frem for stevia som i opskriften på de sukkerfri bolcher ovenfor, fordi du ikke behøver balancere sødmen helt så nøje.

Opskrift:

  • 1 dl. vand
  • 450 g almindeligt sukker
  • 125 g druesukker

Det skal du bruge:

  • Teflonvæv/underlag
  • Lille pensel til at smøre olivenolie på skrabere og væv
  • Saks(e)
  • Skrabere til at ælte bolchemassen
  • Bolchetermometer
  • Sukker
  • druesukker
  • Aromaer, farvestoffer, citronsyre, lakridspulver osv.

Sådan gør du:

  1. Inden du går i gang, så smør sakse, plastskrabere og teflonvæv med lidt olie, så bolchemassen lettere slipper, når du skal ælte. Stil bageplader med bagepapir frem, så du har god plads til at ligge de færdigklippede bolcher her.
  2. Kom vand, sukker og druesukker i gryden, og sæt den på fuld varme med låg.
  3. Når alt sukkeret er smeltet, tager du låget af og sætter bolchetermometeret i gryden.
  4. Brug bolchetermometeret til at måle temperaturen, men undgå at røre grydens bund (mål temperaturen jævnligt, da bolchemassen nemt kan brænde på).
  5. Kog massen op til præcis 162 grader (der må ikke røres i gryden under hele kogningen).
  6. Hæld den varme bolchemasse ud på teflonvævet og vent ca. 30-60 sek.
  7. Tilsæt det ønskede farvestof og pulver til den smag, du gerne vil have. Ælt massen fra side til side, så alle ingredienser fordeles jævnt.
  8. Når massen er kølet lidt mere af, tilsættes de(n) ønskede smagsaroma(er), så de ikke fordamper.
  9. Ælt videre med skraberne, indtil massen er så afkølet, at den snart kan klippes.
  10. Brug skraberne til at skære stykker af bolchemassen. Rul stykkerne til pølser, og klip dem. Det er bedst, hvis de færdigklippede bolcher ikke rører hinanden.
  11. Lad de færdige bolcher afkøle, og opbevar dem i en lufttæt beholder.

Rengøring af gryde og redskaber

Den nemmeste måde at rengøre gryde og redskaber igen er blot at lade det hele stå i blød 5-10 minutter. Herefter har den klistrede bolchemasse opløst sig selv, og det hele kan nemt vaskes op eller sættes i opvaskeren.

Jeg ønsker dig held og lykke og hepper på sidelinjen, hvis du kaster dig ud i at lave dine egne hjemmelavede bolcher, uanset om det er de sukkerfri eller traditionelle sukkerbolcher.

Vil du smage Bolcheværks sukkerfri bolcher?

Hvis du har forsøgt dig med vores opskrift på sukkerfri bolcher, har du måske luret, at det kan være vanskeligt at få dem til at smage rigtig godt.

Vores bolcher er ligeledes baseret på isomalt og sødet med stevia – og de er udviklet på samme måde ved at starte med at eksperimentere hjemme i køkkenet. Efter to års produktudvikling og en masse tests fandt vi frem til vores gode opskrifter, som kun indeholder naturlige aromaer og farvestoffer. Nu produceres de selvfølgelig lidt mere professionelt.

Hvis du gerne vil sammenligne dine egne små mesterværker med Bolcheværks produkter, kan du købe dem direkte i vores webshop.

Læs mere om Bolcheværk.